Spring til indhold

Uffe Thorndahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Uffe Thorndahl
Født27. september 1941 (83 år)
NationalitetDanmark Dansk
Politisk partiFremskridtspartiet, Det Konservative Folkeparti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uffe Thorndahl (født 27. september 1941) er en dansk politiker, som var borgmester i Hørsholm Kommune i perioden 2001-2009 (fra 2008 uden for partierne).

I 1960 blev Uffe Thorndahl student fra Lyngby Gymnasium.[1] Thorndahl blev premierløjtnant i 1965. I 1968 blev Thorndahl civilingeniør.[2]

I 1984 udgav Thorndahl bogen Højforræderi: Fremskridtspartiets storhed og undergang og i 1985 bogen Jordstråling – myte eller virkelighed.[3]

Efter at Thorndal stoppede som borgmester, har han bosat sig permanent på Møn.[4]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1977-1984 var han medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet. I 1981-1983 var han desuden formand for partiets folketingsgruppe, men blev løsgænger i 1983.[5]

I 1984 blev han medlem af Det Konservative Folkeparti.

Thorndahl var i perioden 1. januar 1990 – 17. november 2009 medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse indvalgt for Det Konservative Folkeparti og siden 17. marts 2008 som løsgænger. I 1994-1998 var han viceborgmester, og den 1. januar 2001 efterfulgte han Hanne Falkensteen som borgmester.[6]

Ved valget i 2005 fik Det Konservative Folkeparti i Hørsholm 34,1 procent af stemmerne – en tilbagegang på 9,6 procentpoint i forhold til valget i 2001.[7]

Thorndahl fik i 2001 1.798 personlige stemmer, i 2005 697 personlige stemmer.[8]

Ved kommunalvalget i 2009 oplevede Det Konservative Folkeparti – nu med Morten Slotved som spidskandidat – en fremgang til 35,6 procent af stemmerne.

Sideløbende med sin plads i byrådet i Hørsholm var han i 1991-1994 medlem af Frederiksborg Amtsråd og igen fra 1998 frem til amtets nedlæggelse i 2006.

I 1990 politianmeldte Uffe Thorndahl og hans daværende kone Bente Juncker (CD) deres handicappede naboer ved sommerhuset på Møn. Thorndals begrundelse var, at de handicappede “hyler, stønner og grynter, som var det fodringstid på en mindre svinefarm[9]. Bente Juncker måtte gå af som socialminister i 1994 efter at have fremsat udokumenterede anklager mod institutionens leder for sexmisbrug af de handicappede.[10] Bente Juncker fik fjorten dage på posten som socialminister, fra den 28. januar 1994 til den 11. februar 1994.[11]

Efter skilsmissen mellem Thorndahl og Juncker anviste Hørsholm Kommune i efteråret 2002 Thorndahls ekskone et rækkehus fra 1954 i engelsk stil på 120 kvm. et stenkast fra Øresund til en husleje på 5.443 kr. om måneden. Ekstra Bladet havde en omfattende reportage om denne sag ultimo marts 2004, hvor det bl.a. fremgik, at det var Hørsholms Kommunes konservative 1. viceborgmester, restauratør Thorkild Gruelund, der havde anvist Juncker boligen.

I marts 2008 gjorde Thorndahl sig igen bemærket i de landsdækkende medier ved at fremsætte anklager mod finansminister Lars Løkke Rasmussen for gentagne gange at have brugt offentlige midler til personlige småindkøb, herunder cigaretter, i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt i 1998-2001.[12] Anklagen var baseret på aktindsigt i amtets regnskabsbilag. Thorndahl blev mødt med kritik fra sine egne partifæller, bl.a. fra kulturminister Brian Mikkelsen, der bad ham standse sin “hetz”.[13] Tre dage efter sagens første omtale i pressen meldte Thorndahl sig så ud af Det Konservative Folkeparti, efter eget udsagn efter et ultimatum fra partiledelsen.[14]

Også i marts 2008 kritiserede han i en kronik i Ingeniøren skarpt regeringens (og dermed sine tidligere partifællers) krav om selskabsgørelse af vandsektoren.[15]

I marts 2009 anmeldte Thorndahl den konservative tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen til politiet for at have modtaget bestikkelse.[16]

I januar 2010 meldte han ydermere Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jesper Langballe til politiet for racisme, da Langballe havde udtalt, at muslimske mænd slår deres døtre ihjel.[17]

I oktober 2010 anmeldte Thorndal Erik Fabrins to børn til SKAT. Fabrin var borgmester i Rudersdal Kommune og i den egenskab derfor også formand for Gl. Holtegaard-Breda Fonden, der ejede en beboelsesejendom på Sundvej i Hellerup. Fabrin kunne således bestemme, hvem der skulle bo i de attraktive boliger, der havde en lav husleje. Fabrins to børn og ekskone boede i ejendommen. Thorndal mente, at lejerene var skattepligtige af den mulige lejeværdi, jf. statsskattelovens paragraf 4 litra b.[18]

Thorndal anmeldte ligeledes DR's generaldirektør Kenneth Plummer til politiet i oktober 2010 for overtrædelse af straffelovens §152 for i "offentlig tjeneste" at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysninger. Baggrunden for anmeldelsen var, at Kenneth Plummer havde tilbudt forfatteren Kurt Lassen fortrolige oplysninger fra DR, mod at Lassen ikke skrev om hans privatliv i bogen "Plummer – summen af kardemommen".[19]

I 2014 har Thorndahl ved brug af aktindsigt sat fokus på kommuners og regioners administration af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste for kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer.[20] Det er en administrationspraksis, som øjensynligt har været problematisk flere steder.[21]

Tildelt pris o.l.

[redigér | rediger kildetekst]

I 2015 blev Thorndahl ambassadør for Borgerretsbevægelsen; året efter fik han Borgerretsprisen og i 2018 Niels Ebbesens medalje.[22]

  1. ^ https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/u/uffe-thorndahl
  2. ^ Uffe Thorndal i altinget.dk
  3. ^ "Parthenon Nätbokhandel – Thorndahl, Uffe, "Jordstråling – myte eller virkelighed" SLUTSÅLD". Arkiveret fra originalen 21. august 2007. Hentet 18. marts 2008.
  4. ^ Når ansatte blive tøsefornærmede. Indlæg i JyskeVestkysten (dateret d. 19 feb. 2022)
  5. ^ "Oversigt over løsgængere". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 24. november 2011.
  6. ^ https://www.sn.dk/hoersholm-kommune/tidligere-hoersholm-borgmester-staar-bag-over-1000-aktindsigter-det-koster-kommuner-millioner/ (Webside ikke længere tilgængelig) Tidligere Hørsholm-borgmester står bag over 1000 aktindsigter: Det koster kommuner millioner. Sjællandske. (dateret d. 24. marts 2022)
  7. ^ "Kommunalvalg Hørsholm Kommune". Arkiveret fra originalen 22. juni 2007. Hentet 18. marts 2008.
  8. ^ Personlige stemmer – Kommunalvalg Hørsholm Kommune (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Ekstra Bladet 17. marts 2008: "Borgmester misbrugt i hadekampagne"
  10. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Bente Juncker
  11. ^ Eksborgmester går i haserne på magthaverne | avisendanmark.dk
  12. ^ Jyllands-Posten 14. marts 2008 Arkiveret 15. marts 2008 hos Wayback Machine: "Ballade om Løkkes gamle smøger"
  13. ^ Jyllands-Posten 15. marts 2008 Arkiveret 17. marts 2008 hos Wayback Machine: "K-rivegilde om Løkke-sag"
  14. ^ Frederiksborg Amts Avis 17. marts 2008 (Webside ikke længere tilgængelig): "Thorndahl forlader Konservative"
  15. ^ Uffe Thorndahl (28. marts 2008). "Urimelig privatisering af vandsektoren". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 8. april 2008. Hentet 6. april 2008.
  16. ^ B.T.: "Anmelder Bendt Bendtsen for bestikkelse"
  17. ^ Berlingske Tidende. "Langballe meldt til politiet"
  18. ^ Thomas Nørmark Krog (14. oktober 2010). "Borgmesters børn meldt til SKAT". BT.dk.
  19. ^ Karina Svendsgaard (27. oktober 2010). "Plummer politianmeldt". BT.dk.
  20. ^ Medarbejdere kun ansat til at behandle Uffe Thorndahls aktindsigter: »Koster kommunerne rigtig mange millioner« JyllandsPosten (dateret d. 19/03/2022)
  21. ^ Mediehuset DenOffentlige (17. marts 2014). "Tidligere borgmester anklager: Politikere snyder med tabt arbejdsfortjeneste". DenOffentlige.dk.
  22. ^ Uffe Thorndahl | Kristeligt Dagblad
Artiklen om politikeren Uffe Thorndahl kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.